Ubevidst kropsbevidsthed – Er hjernen dirigent eller improviserende musiker?

Vi starter med et citat af Thomas Fuchs fra bogen ”Hjernens økologi” fra 2023:

”En trænet tennisspiller behøver ikke at opfatte bolden bevidst, endsige være opmærksom på ketsjernes stilling eller beregne slagets retning i forhold til modspilleren. Armen finder af sig selv den position, det sving, og den slagkraft, der skal til for at fuldstændiggøre den gode slags forgestalt, som udløses af bolden, der nærmer sig, banen, nettet, og den løbende modspiller. Bevægelsen opfylder præcis det, som der skal til for at realisere denne yderst komplekse gestalt, som ikke kan overføres til en bevidst repræsentation og en beregnet bevægelse. I sin tilkobling til omverdenen råder kroppen over en implicit viden, som ikke kan ekspliciteres og derfor heller ikke er mulig at repræsentere. Ingen intern fordobling af omverdenen kunne gøre den i stand til at reagere på omverdens forandringer og fordringer med en tilsvarende umiddelbar og dynamisk kohærens.

Hjernen bliver ofte beskrevet som organismens dirigent. Men rent faktisk er dens rolle ikke at bestemme adfærdsforløb. Dens rolle er derimod at stille sansemotoriske skemata for interaktion mellem organisme og omverden til rådighed og løbende tilpasse disse til skiftende omverdensbetingelser. Den modulerer de aktuelle bevægelser afhængigt af den stadige feedback fra organismen i marken, muskelspændinger, tyngdekraft, modstand og så videre. Hjernen fungerer dermed som en fleksibel kontrolinstans, ikke som et lager for fikserede og fuldstændige bevægelsesprogrammer. Vi finder en parallel hertil i genetikken, hvor forståelsen af vekselvirkningen mellem cellekerne, celleperiferi og celleomgivelser træder mere og mere i forgrunden som forklaringsmodel for genetisk determination. Det forholder sig på samme måde med relationen mellem hjerne, krop og omverden, som løbende regulerer hinanden. Disse processer udspiller sig ikke lineært og hierarkisk fra en planlægningscentral til en periferi. De udspiller sig som en cirkulær dynamik mellem en situeret organisme og en komplementær omverden. Derfor er hjernen ikke kroppens dirigent. En mere passende sammenligning ville være en musiker i et jazzorkester, der improviserer på grundlag af en fælles akkord” (Fuchs 2023, side 228).

Jeg synes, at Fuchs’ tekst inviterer til at fordybe sig lidt i samspillet mellem hjerne, krop og omverden, så nedenfor vil jeg lave en kortere gennemgang af to temaer om hjerne og krop.

Hjernen som planlægningscentral

Metaforen om hjernen som dirigent kan symbolisere kontrol og organisation, hvilket kan være en nyttig tankegang for at forstå samspillet mellem forskellige dele af hjernen og deres roller i reguleringen af kropsfunktioner og adfærd. Dette syn indebærer, at beslutninger og styring udspringer af en central kilde, men det risikerer dog at oversimplificere den i virkeligheden store kompleksitet af hjernens funktioner og ’arbejdsmåde’. Så der kan med fordel tilføjes flere nuanceringer omkring, at hjernen ikke er en simpel central kontrolenhed, men snarere et komplekst netværk af interaktioner og feedbackmekanismer.

Et andet mindst lige så vigtigt perspektiv handler om den gensidige påvirkning mellem kroppen og hjernen. Hjernens opgaveløsning er baseret på feedback fra kroppen og omgivelserne, så man bør snarere tale om cirkularitet end om lineær, centraliseret styring. Kroppen sender konstant feedback til hjernen i form af sensoriske input, muskelspænding og andre signaler. Hjernen bruger denne feedback til at justere og tilpasse kroppens handlinger og reaktioner. Denne kontinuerlige feedback-proces er afgørende for hele organismens evne til at tilpasse sig og fungere effektivt i sit miljø.

Det er altså meget væsentligt at notere sig samarbejdsaspekterne ved kroppens og hjernens interaktion, hvor begge dele påvirker hinanden gensidigt. På den måde er kroppen mere central, end man ofte italesætter. Med et citat fra Thomas Fuchs lyder det på denne måde: ”I den selvfølgelige omgang med genstande behøver (subjektet) ikke nogen repræsentation af objekter eller mål som sådan, for kroppen råder selv over egnede dispositioner til at frembringe en funktionel sammenhæng med omverdenen” (Fuchs 2023, side 227-228).

Det skal ikke forstås som, at den implicitte viden, den tavse viden, er i kroppen. Det handler om hjerneområder, som er tæt koblet til kroppen, og det, kroppen således ’byder ind med’, kaldes af nogle for et ”kropsskema”. Det kigger vi nærmere på nedenfor.

Kropsskema

Som vist med tennisspilleren ovenfor besidder kroppen en implicit viden, der styrer bevægelserne uden behov for bevidst repræsentation eller beregning i hjernen. Nogle af de operationer, som udføres af kroppen og forbliver uden for bevidst opmærksomhed tilhører et system af processer, som betegnes med begrebet kropsskemaet. Dette kan beskrives som en ikke-bevidst, men dynamisk og integreret repræsentation af kroppen i forhold til dens omgivelser.

Filosoffen Shaun Gallagher har lavet omfattende undersøgelser af kropsskema-begrebet, som han grundigt præsenterer i bogen ”How the body shapes the mind” fra 2005. Som en deI af en meget større diskussion om ’embodiment’ og ’embodied cognition’ præsenterer han begrebsparret ’kropsbillede’ og ’kropsskema’, hvoraf jeg i den resterende del af dette blogindlæg vil lægge fokus på kropsskemaet. Jeg arbejder ud fra Gallaghers stort set identiske definition i hans tekst på dansk fra 2002.

• Kropsbillede er et (undertiden bevidst) system af perceptioner, holdninger og overbevisninger angående ens egen krop
• Kropsskema er et system af processer, som konstant regulerer stilling og bevægelse — sensomotoriske processer, som virker uden refleksiv indsats eller nødvendigheden af perceptuel overvågning (Gallagher 2002, s. 16)

Kropsbilledet indeholder subjektets perceptuelle oplevelse af, subjektets begrebsmæssige forståelse af og emotionelle holdning til hans/hendes egen krop.

I kontrast til kropsbilledet er et kropsskema ikke en perception, en overbevisning eller en holdning. Ifølge Gallagher (2002) er det snarere et system af motoriske funktioner eller motoriske programmer, som opererer neden under niveauet for selvbevidst intentionalitet. Det involverer et sæt af implicitte udførelser — førbevidste processer, som spiller en dynamisk rolle i at styre stilling og bevægelse. Kropsskemaets nærmest automatiske udførelser er i de fleste tilfælde kilde til bevægelse og stillingens opretholdelse, men at et kropsskema opererer på en nærmest automatisk måde betyder ikke, at dets operationer drejer sig om reflekser. Bevægelser, som kontrolleres af et kropsskema, kan være nøje udformede af subjektets intentionelle oplevelse eller målrettede adfærd. Gallagher giver bl.a. dette eksempel på en sådan målrettet handling: ”Hvis jeg rækker ud efter et glas vand for at drikke af det, fører min hånd, helt uden for min opmærksomhed, sig selv på en præcis måde for at tage glasset op. Den antager en vis form i overensstemmelse med min intention” (Gallagher 2002, s. 17-18). Det kan også være i fx boldspil og sociale interaktioner, hvor den fulde opmærksomhed er centreret om bolden eller den anden person, og ikke rettet mod den præcise fuldførelse af kropslige bevægelser. Ligeså, når en blyant eller tømrerens hammer bliver en operativ udvidelse af tømrerens hånd. Kroppen, inkl. evt. værktøj, bevæges målrettet og flydende på grund af kropsskemaets koordinerede udførelse. Kropsskemaet bidrager til og understøtter intentionel handling, uden at der kræves en refleksiv bevidst overvågning rettet mod kroppen.

Som en interessant tilføjelse, påpeger Gallagher, at sådanne operationer faktisk overskrider, hvad man kan være klar over.

Med uddragene af teksterne fra Fuchs og Gallagher kastes der lys på cirkulariteten mellem krop og hjerne. Det kan medvirke til en dybere indsigt i, hvordan vores krop og sind arbejder sammen som en integreret enhed, som desuden er indlejret i omgivelserne. For nogle vil det udfordre traditionelle opfattelser af en ensrettet styring, men det er en vigtig understregning af det dynamiske samspil mellem organismens kropslige og hjernemæssige elementer samt med dens omgivelser.

Litteratur

Fuchs, T. (2023). Hjernens økologi. Forlaget Klim.

Gallagher, S. (2002). Født med en krop – Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. Krop & Læring. Sport & Psyke, nr. 29. Forlaget Klim.

Gallagher, S. (2005). How the body shapes the mind. Oxford University Press.