Forestil dig at være kræftpatient og have mulighed for at vælge mellem to scenarier: At komme i gang med behandlingen med det samme eller vente 3-4 uger længere, men hos en læge, der virkelig lytter. Overraskende nok viser en ny undersøgelse, at mange patienter vil vælge det sidste[1]. Men hvorfor? Hvad er det, der gør, at en læges evne til at lytte kan være vigtigere end hurtig behandling?
Det er velkendt fra praksis og forskning, at relationen mellem patient og behandler ofte er lige så afgørende som selve behandlingen. Men hvilke faktorer er det præcis, der gør en sundhedsprofessionel virkelig hjælpsom? I dette blogindlæg dykker jeg ned i netop dette spørgsmål og præsenterer 10 nøglefaktorer, der kan forbedre forholdet mellem patient og behandler – og dermed effekten af behandlingen.
Disse faktorer præsenteres i en artikel fra 2021 af Sanne Angel[2], som ud fra interviews har afdækket, hvad der gør en intervention med en sundhedsprofessionel værdifuld og støttende for patienter med lænderygsmerter. Hvis du er nysgerrig på at forstå, hvordan du kan forbedre dit samspil med patienter og borgere og gøre en større forskel i deres behandling, så læs videre.
Lad mig kort præsentere ’de medvirkende’ i forskningsartiklen, inden jeg beskriver flere detaljer om undersøgelsens metode og resultater.
- Forfatter og forsker Sanne Angel, som præsenterer sine fund på baggrund af en række interview med patienter, der blev behandlet for lænderygsmerter.
- De 20 patienter, som har gennemført et behandlingsforløb for rygsmerter samt deltaget i et interview. Jeg bruger derfor betegnelsen patienter, men man kunne også have skrevet ’borgere’.
- En speciallæge i arbejdsmedicin, som har haft interventionen med de enkelte patienter. I artiklen kaldes det gennemgående for en ’healthcare professional’, og det har jeg oversat til ’den sundhedsprofessionelle’.
Med data fra 20 kvalitative interviews handler forskningsartiklen om, hvordan patienter med lænderyg-smerter oplevede samspillet med den sundhedsprofessionelle i forbindelse med en intervention, som skulle mindske rygproblemerne. Mere specifikt at undersøge hvilke aspekter af den sundhedsfaglige støtte, som patienterne opfattede som hjælpsomme og gavnlige.
Interventionen bestod af to sessioner med en speciallæge i arbejdsmedicin og et 12-ugers individuelt træningsforløb. Sessionerne foregik ved hhv. starten og slutningen af træningsforløbet. Midtvejs i forløbet blev interviewene til denne forskningsartikel foretaget.
- I den første session udforskede speciallægen i arbejdsmedicin patientens oplevelse af lænderygsmerter ift. hverdag, arbejde og fysiske problemer. Herudfra blev der givet individuelt tilpassede anbefalinger og råd, som udmøntede sig i en konkret plan for patienten om at være fysisk aktiv tre gange om ugen i 45 min.
- Interviewet foregik seks uger efter den første session og omhandlede patientens erfaringer med at deltage i interventionen, herunder specifikt deres opfattelse af fremmende og hæmmende faktorer i sessionen med den sundhedsprofessionelle.
- Ved afslutningen af forløbet efter blev patientens fremskridt og smerte evalueret i den anden og sidste session med speciallægen i arbejdsmedicin.
Resultatet af analysen af de 20 interviews fremlægger Sanne Angel som 10 hjælpsomme faktorer (helpful factors). Jeg synes, at der er lidt overlap mellem punkterne, men hver faktor har sit fokusområde, som kan ’inddrages’ efter situation og behov i ethvert møde mellem en sundhedsprofessionelle og patienter. Så for at opnå en dybere forståelse af faktorer relateret til professionel støtte, har jeg oversat de 10 faktorer og præsenterer dem enkeltvis nedenfor.
10 hjælpsomme faktorer, som er gavnlige i patientens behandlingsforløb
1. At blive inviteret til at fortælle om sit eget perspektiv
Det er centralt, at patienten opfatter den sundhedsprofessionelle som en person, der søger patientens perspektiv og anerkender problemet, som patienten ser det.
En persons fortælling om sin tilstand fører til forståelse; det vil sige, at den sundhedsprofessionelle støtter patienten i at opnå forståelse.
Ved at bede patienten om at udfolde sin historie og sin oplevelse giver den sundhedsprofessionelle patienten plads til at fortælle om sin situation. På den sundhedsprofessionelles anmodning og i gensidighed udfolder patienten sin historie og sammensætter en fortælling.
2. At blive mødt med tillid
Når den sundhedsprofessionelle engagerer sig med patienten adresseres patientens perspektiv i form af patientens fortolkning. Den sundhedsprofessionelle er altså ikke bare interesseret i at indsamle data for at hjælpe sin professionelle fortolkning, men også interesseret i, hvad det betyder for patienten.
Denne tilgang signalerer til patienten, at den sundhedsprofessionelle har tillid til ægtheden af patientens historie og er oprigtigt interesseret i patienten og ønsker at forbedre patientens livssituation.
3. At blive lyttet til
Ved at bede patienten om at belyse og udfolde sin fortælling anerkender man betydningen af patientens perspektiv. Patienten får lejlighed til at skabe en sammenhæng mellem den nuværende situation og hans/hendes forestilling om, hvordan fremtiden kunne være. Når den sundhedsprofessionelle lytter, giver det patienten incitament til at beskrive sin situation. Og således skabes en positiv spiral.
Og det er ikke bare den sundhedsprofessionelle, som lytter til patientens fortælling. Patienten hører også sig selv, når historien bliver fortalt. Ved at give stemme til sine tanker bliver det muligt at forstå sin sindstilstand.
4. At blive forstået
Den sundhedsprofessionelles engagement i patientens historie er grundlaget for patientens følelse af at blive forstået. Engagementet viser sig i den sundhedsprofessionelles anmodning om yderligere uddybning af historien, indtil den giver mening, og i at lytte i stedet for at afvise patientens historie.
Hvad vi siger, når vi siger, at vi har hørt, er nemlig ikke kun, at vi har hørt, men det sender også budskabet, at vi har forstået. På denne måde forstår den sundhedsprofessionelle, der ægte lytter til patienten, hvad situationen betyder for patienten.
5. At blive lettet for en byrde
Når den sundhedsprofessionelles anerkender patientens situation opleves det som en lettelse for patienten, fordi det kan være en byrde at være alene og ’fanget’ i en situation, som ingen anerkender eller tror på. Den sundhedsprofessionelles forståelse frigør patienten fra at være alene med en oplevelse, der ikke tidligere er blevet set som en sandhed eller blevet bekræftet af andre.
6. At blive guidet fysisk
Ved at blive vejledt af den sundhedsprofessionelle under bevægelse oplever patienterne, at de kunne træne deres ryg bedre, end de havde forventet og turde håbe på.
En patient fortæller, at hun kun bevægede sig, fordi hun stolede på fysioterapeuten. Det giver tryghed at blive vist, hvad man skal gøre, og mærke på ens egen krop, at træningen rent faktisk virkede. Samt gavnligt med specifik rådgivning om motion og forsikring om, at man ikke kunne skade noget ved at bevæge sig.
7. At blive tilbudt viden, der er hjælper med at skabe en ny forståelse
Ny viden blev opnået gennem kommunikationen mellem patient og den sundhedsprofessionelle.
Når den sundhedsprofessionelle havde lyttet og forstået patientens situation, overbeviste det patienten om, at den sundhedsprofessionelle havde de nødvendige oplysninger om patientens specifikke situation til at tilbyde rådgivning, der ville matche patientens behov . Dette bevirkede, at patienten kunne tro på det, der blev fortalt og turde gøre, som der blev sagt.
8. At blive konsulteret om en passende intervention
Patienterne værdsætter, at den sundhedsprofessionelle opfordrede til patienternes aktive deltagelse i at skabe daglige rutiner med håndterbare, engagerende og tilgængelige øvelser, der matchede anbefalingerne fra den sundhedsprofessionelle. I denne dialog blev patientens perspektiv åbenbaret og værdsat, og dette muliggjorde design af en intervention skræddersyet til patientens behov og evner. Denne fælles forståelse vil øge chancen for, at patienten vil og kan overholde planen.
9. At blive legitimeret som syg på grund af sundhedsprofessionelles anerkendelse
Patienten værdsætter, når den sundhedsprofessionelle anerkender patientens oplevelse af lændesmerterne og patientens problematiske situation. Oplevelsen af at blive forstået giver patienten en følelse af ikke længere at være alene med oplevelsen eller at blive opfattet som en hypokonder.
Patienten oplevede, at den sundhedsprofessionelle var villig til at støtte og stå bag dem, for eksempel i forhold til patientens arbejdsgiver. Denne professionelle opbakning er afgørende for at motivere patienterne til at tage ansvar for deres egen situation og aktivt arbejde på at forbedre og ændre den.
10. At blive fulgt op
Uden den sundhedsprofessionelles tilstedeværelse kan patienten føle sig alene med ansvaret for træningsforløbet. Her er opfølgningsaftaler vigtige for at sikre overholdelse af træningsplanen.
Således fortsætter den sundhedsprofessionelle, på trods af fraværet i de 12 uger, med at være en partner i patientens bevidsthed. Dette giver patienten en følelse af tryghed og opmuntring til at følge aftalerne med engagement og en vilje til ikke at skuffe. Dette betyder, at patienten giver implementeringen af det aftalte træningsprogram flere chancer.
I artiklens diskussionsafsnit argumenteres der for, at et afgørende fælles element for de 10 faktorer var patientens oplevelse af at blive taget alvorligt. Det positive udbytte af de 10 faktorer indebærer, at sundhedspersonalet udviser lydhørhed og er villige til at interagere og kommunikere med patienten med en empatisk tilgang og en dyb menneskelig forståelse for patientens livssituation.
Angel slår til lyd for, at denne eksistentielle forståelse er et vigtigt supplement til medicinsk viden og et vigtigt grundlag for sundhedspersonalets og patientens fælles indsats for at finde en løsning. Hun mener, at denne åbenhed styrkede patienternes aktive engagement i at skabe nye forklaringsmodeller og integrere dem i deres egen historie, hvilket var afgørende for deres udbytte af interventionen.
Patientens erkendelsesproces kan føre til handling og bæredygtige forandringer
Jeg synes, at de 10 faktorer taler for sig selv, men som afrunding kan vi lige se på Sanne Angels egne kommenterer til undersøgelsen, som hun har delt i et interview[3].
Angel fremhæver, at undersøgelsen bidrager med noget særligt ved at tydeliggøre den ofte abstrakte, men yderst vigtige relation mellem sundhedspersonale og patienter.
Angel nævner desuden, at når sundhedspersonalet engagerer sig i at lytte til patientens fortælling, sker der mere end blot en udveksling af information. Denne aktive lytning skaber nemlig en god mulighed for, at patienten kan begynde at ’lytte indad’, hvilket har større betydning, end man måske skulle tro.
I en perspektivering til psykomotorisk praksis vil jeg fremhæve disse sætninger fra interviewet med hende:
”Det er afgørende at invitere til, at patienten fortæller om sit eget perspektiv. Noget af det, der slog mig rigtig meget, var, at når vi lytter til patienten, lytter patienten til sig selv. Den erkendelsesproces der sker, hjælper til, at vi støtter en meningssøgende proces”. Hertil tilføjer hun, at det er tankevækkende, at helbredelsen sker i den opfattelse, du har af dig selv, din sygdom og din livssituation.
Erkendelsesproces og meningssøgende proces er efter min vurdering vigtige begreber, fordi de indfanger nogle væsentlige aspekter i samarbejdet mellem den psykomotoriske terapeut og borgeren. Også når det ikke direkte handler om smerter i kroppen, så betyder vores kroppe rigtig meget i forhold til vores generelle velbefindende. Af den grund kan kropsorienterede metoder være et nyttigt supplement til kognitive tilgange. Måske er det nogle gange nødvendigt med en kropslig fornemmelse, før man rigtig forstår, hvad ubehaget eller den manglende trivsel drejer sig om. Se mere om at arbejde med kroppen og ’Body awareness interventions’ her.
Vi kender jo godt temaerne fra de ti faktorer i forvejen fra fx aktiv lytning, anerkendelse og den terapeutiske alliance, men artiklen giver os patienternes stemmer, og Sanne Angel mener, at dens fund kan medvirke til at krystallisere abstrakte vendinger ned i konkret adfærd. Det kan støtte sundhedspersonale i at udvikle en omsorgsfuld tilgang i deres arbejde. Det vil give værdi for begge parter, for sundhedspersonalets tilbud bliver mere kvalificerede, når de lytter, og patientens oplevelse af omsorgen bliver mere positiv. Den empatiske og anerkendende tilgang kaldes nogle gange for bløde værdier. Sådanne bløde værdier viser sig igennem de 10 faktorer at være en værdifuld del af den professionelle faglighed og derfor noget, man bør undervise grundigt i på uddannelserne.
[1] https://patientsikkerhed.dk/international-forskning-at-blive-lyttet-til-er-vigtigt-for-patienten-og-for-behandlingsresultatet/
[2] https://doi.org/10.1111/nup.12364
[3] https://health.au.dk/display/artikel/relationen-mellem-patient-og-sundhedspersonale-er-afgoerende