’Afspænding øger kropsbevidstheden.’
’At afspænde har desuden den fordel, at det giver øget kropsbevidsthed og forbedret kropsfunktion.’
’Patienter opnår større kropsbevidsthed efter psykomotorisk terapi’.
’Vi arbejder gennem fysiske øvelser med kropsbevidsthed og åndedræt som omdrejningspunktet.’
’Styrke og velvære med kropsbevidsthed, træning og afspænding.’
Kropsbevidsthed er begreb, som er meget til stede i psykomotorik, og det betegnes ofte som et psykomotorisk kernebegreb. Dog er der flere udfordringer ved anvendelse af begrebet, som jeg vil behandle i dette blogindlæg. Jeg vil strukturere blogindlægget ud fra følgende tre pointer:
- Det kan være gavnligt at skelne mellem kropsbevidsthed som hhv. en egenskab og en metode.
- Kropsbevidsthed som egenskab er ikke nemt at have med at gøre: hvordan vurderer man det? og hvilket sted på ’skalaen’ er det godt at ligge?
- På trods af stor bredde og variation har kropsorienterede metoder mere tilfælles, end der er forskelle i deres virkningsmåde.
Kropsbevidsthed kan være både en egenskab og en metode
Når man kigger på citaterne ovenfor, kan man se, at kropsbevidsthed ofte bliver brugt til at betegne en egenskab, der implicit anses for at være ’god’ at have. Ud fra de to sidste citater kan man imidlertid se, at kropsbevidsthed også kan være en terapeutisk metode, og derfor er det er værd at have opmærksomhed på dette, når man bruger begrebet.
Kropsbevidsthed som egenskab
Kropsbevidsthed forstås ofte i psykomotorik som en – positiv – egenskab, som det bl.a. illustreres i de tre første citater ovenfor. Der er imidlertid ikke nogen simpel metode, som man kan vurdere dette danske begreb kropsbevidsthed med, og derfor bliver det uklart, hvordan ovenstående citater vurderer det. Der findes flere engelsksprogede skalaer (hvoraf MAIA er oversat til dansk) beregnet til at måle forskellige former for ’body awareness’, som begrebsmæssigt minder om kropsbevidsthed, og et element i en del af disse er begrebet interoception, altså sansninger fra kroppen. Det er muligt og sandsynligt, at man kan blive klogere på begrebet kropsbevidsthed ved at bruge sådanne skalaer i forskning og/eller klinisk arbejde med klienter, men disse muligheder for at måle kropsbevidsthed/body awareness vil jeg behandle i et andet blogindlæg frem for her. Jeg vil dog her indskyde, at det desuden kunne være værdifuldt at blive klogere på sammenhængen mellem kropsbevidsthed og helbreds- og livskvalitetsvariable.
Jeg vil her runde et par ting mere vedr. at ’have en god kropsbevidsthed’. Når kropsbevidsthed defineres af Ane Molkte (2010) som ’en nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder’, så er det efter min mening meget vigtigt ikke at overse, at perceptionen af kroppen er alt andet end nøgtern, men derimod farves af mange faktorer i og omkring individet, således at perceptionen ’skabes’ som en helhed af sansninger og hjernens top-down-modulationer af disse sansninger (se eksempler på dette i blogindlægget ’Når synssansen ‘føler’ en berøring’. Som afslutning på dette punkt vil jeg nævne, at det ikke er helt klart, om en øget kropsbevidsthed (med ovenstående forbehold for hvordan vi kan vurdere den) altid er bedre – måske er det en omvendt u-formet kurve, hvor det er bedst at ligge omkring midten?
Som afslutning på dette punkt vil jeg nævne en anderledes måde at forstå kropsbevidsthed på, som handler om, at man øver sig i at registrere, hvor – i kroppen – man har sin opmærksomhed – og hvornår opmærksomheden ‘vandrer’ eller styres til og fra kroppen. Man kunne kalde det en bevidsthed eller opmærksomhed på opmærksomheden.
Kropsbevidsthed som metode
Hvor det kan være svært at vurdere en persons kropsbevidsthed, så er der ikke de store problemer med kropsbevidsthed som metode – og der er faktisk mange forskellige former under denne brede ’paraply’ af kropslige tilgange. Det kan illustreres ved nedenstående tabel, som oplister forskellige ’body awareness interventions’ fordelt i hhv. Hands-on og Hands-off tilgange.
Tabellen viser en række forskellige ’Body awareness interventions´, som Courtois, Cools, & Calsius, (2015) har kortlagt.
Jeg har tre pointer med at lægge denne tabel frem her under punktet ‘kropsbevidshed som metode’:
- Der er mange måder og muligheder for at arbejde kropsorienteret.
- Hands-on og hands-off tilbyder to forskellige ’praktiske’ måder at gå til interventionen på. Fx vil hands-on typisk være individuelt rettet, mens hands-off kan anvendes både individuelt og i grupper.
- Det fælles kendetegn for alle interventionerne er, at de via kroppen ’fremtvinger’ en opmærksomhed og et nærvær, som efter min mening er en væsentlig del af deres ’virkningsmekanisme’ – fremfor hvad aktiviteten konkret går ud på.
Se mere om begrebet body awareness via dette link.
Referencer:
Courtois, I., Cools, F., & Calsius, J. (2015). Effectiveness of body awareness interventions in fibromyalgia and chronic fatigue syndrome: A systematic review and meta-analysis. Journal of Bodywork and Movement Therapies. https://doi.org/10.1016/j.jbmt.2014.04.003
Molkte, A. (2010). Kroppens ambivalens – Skizofreni, fysisk aktivitet og motivation. Frydenlund.