Evidens er ikke et entydigt begreb, men jeg vil i dette blogindlæg give indblik i videngrundlaget vedr. effektiviteten af fysisk træning som behandling af angst, stress og depression. Selvom det er tre forskellige tilstande, så har de også nogle ligheder, som gør det relevant at samle dem i en fælles pulje i denne sammenhæng.
Jeg præsenterer nedenfor fire nyere artikler, som har brugt review-metoder til at belyse effekten af fysisk træning på de nævnte lidelser. Review-metoder har meget kort fortalt den fordel, at de inddrager mange videnskabelige undersøgelser i én, og dermed kan man med større sikkerhed anslå, om der er en effekt af den give interventionsmetode (fysisk aktivitet) på de givne effektmål.
Stubbs et al. 2017 – An examination of the anxiolytic effects of exercise for people with anxiety and stress-related disorders: A meta-analysis
Dette er en (mindre) metaanalyse (som er et stærkt forsøgsdesign til at vurdere effekter[1]). Formålet var at undersøge fordelene ved motion (oversat fra ’exercise’) hos personer med angst og/eller stressrelaterede lidelser. I alt blev seks randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) med 262 voksne inkluderet. Undersøgelsen viste, at motion – med en moderat effektstørrelse – signifikant reducerede angstsymptomer mere end sædvanlig behandling eller kontrolgrupper, som ikke lavede nogen aktiviteter.
Disse resultater giver belæg for, at motion bør betragtes som en effektiv intervention til at forbedre angstsymptomer hos personer med angst- og stressrelaterede lidelser. Forfatterne skriver desuden, at i betragtning af de brede sundhedsmæssige fordele ved motion for velvære og hjerte-kar-sundhed, understøtter disse resultater motion som en vigtig behandlingsmulighed for personer med angst- og stressrelaterede lidelser. De påpeger dog, at det lave antal forsøg tages i betragtning ved fortolkningen af resultaterne samt – som man ser i stort set alle reviews – at der er behov for flere højkvalitetsforsøg.
Mau et al. 2020: Walking against depression – a brief report
Dette er en ret lille undersøgelse, hvor forfatterne har gennemgået litteraturen for at undersøge interventioner med gang som behandling af depression. Det er ikke noget stærkt forskningsdesign, men jeg har medtaget artiklen, da det er interessant, at selv let aktivitet såsom gang tilsyneladende kan have gavnlige effekter ift. depression (og da der er et overlap mellem stress forstået som fx udbrændthed og depression). Forfatterne skriver, at flere internationale forskningsundersøgelser har vist statistisk signifikant og stor effekt af fysisk aktivitet på symptomer på depression, hvor der er opnået klinisk relevante resultater. Gang er en let tilgængelig og mild form for fysisk aktivitet, der kan være særligt velegnet som en intervention mod depression, og det ser ud til, at ganginterventioner skal foregå tre gange om ugen med en varighed på mellem 20-60 minutter per session i mindst 12 uger for at være effektive.
Ramos-Sanchez et al. 2021: The anxiolytic effects of exercise for people with anxiety and related disorders: An update of the available meta-analytic evidence
På baggrund af det øgede antal publicerede randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er), der måler effekten af motion (oversat fra ’exercise’) i behandlingen af angst og relaterede lidelser, har forfatterne lavet en opdatering af videngrundlaget i form af en ny metaanalyse. I alt blev 13 RCT’er med 731 voksne deltagere inkluderet. Motion havde en lille til moderat, men statistisk signifikant, effekt på reduktion af angstsymptomer sammenlignet med kontrolgrupperne hos personer med angst og relaterede lidelser.
Forfatterne bemærker, at denne største metaanalyse til dato opdaterer tidligere fund, der understøtter de positive effekter af motion på angst og relaterede lidelser. Dog er der stadig behov for studier af højere kvalitet for at kunne give mere sikre anbefalinger.
Singh et al. 2023: Effectiveness of physical activity interventions for improving depression, anxiety and distress: an overview of systematic reviews
Her er der tale om et meget stærkt forskningsdesign til at vurdere, om der er effekt af interventionerne. Meta-reviews er systematiske reviews af systematiske reviews[2] og tilbyder en metode til at sammenfatte et omfattende videngrundlag. Forfatterne angiver, at dette er den første undersøgelse nogensinde, der samler det omfattende evidensgrundlag vedrørende effekten af fysisk aktivitet på depression, angst og psykologisk stress. Undersøgelsens formål var at gennemføre den hidtil mest omfattende evidens om effekten af alle former for fysisk aktivitet på symptomer på depression, angst og psykologisk stress hos voksne. De identificerede 97 systematiske reviews, der rapporterede resultaterne fra 1039 unikke randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) med i alt 128.119 deltagere. Forfatterne fremhæver, at der kun blev inkluderet den højeste grad af evidens: meta-analyser af RCT’er samt anvendt stringente kriterier for udvælgelse af de inkluderede RCT’er for at sikre, at effekterne med sikkerhed kunne tilskrives fysisk aktivitet snarere end andre interventionselementer.
For overblikkets skyld tager jeg lige undersøgelsens klare konklusion og sammenfatning som det første. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet er effektivt til at reducere milde til moderate symptomer på depression, angst og psykologisk stress sammenlignet med almindelig behandling på tværs af en bred vifte af voksne populationer, herunder den generelle befolkning, personer med diagnosticerede psykiske lidelser og personer med kroniske sygdomme. Forfatterne fremhæver den vigtige rolle for fysisk aktivitet i håndteringen symptomer på depression, angst og psykologisk stress. Selvom fordelene ved motion for depression og angst generelt anerkendes, bliver de ofte overset i behandlingen af disse tilstande. Derudover har mange mennesker med depression og angst komorbiditeter, og fysisk aktivitet er gavnlig både for deres mentale helbred og sygdomshåndtering. Dermed understreges behovet for, at fysisk aktivitet bliver en central del af behandlingen af depression og angst.
Jeg vil yderligere kort nævne nogle af de undertemaer, som undersøgelsen også gav viden om:
- Alle former for fysisk aktivitet var gavnlige, herunder aerob træning, styrketræning, blandede træningsformer og yoga (bemærk at dette indgår som fysisk aktivitet)
- Resultaterne viste, at moderat- og højintensiv fysisk aktivitet var mere effektiv end lavintensiv fysisk aktivitet
- Selv kortere interventioner med lavere dosis af fysisk aktivitet kan give forbedringer
- Det er sandsynligt, at de gavnlige effekter af fysisk aktivitet på depression og angst skyldes en kombination af forskellige psykologiske, neurofysiologiske og sociale mekanismer
- Forskellige former for fysisk aktivitet stimulerer forskellige fysiologiske og psykosociale effekter. Fysisk aktivitet forbedrer depression gennem forskellige neuromolekylære mekanismer, herunder øget ekspression af neurotrofiske faktorer, øget tilgængelighed af serotonin og noradrenalin, regulering af hypothalamus-hypofyse-binyreakse (HPA)-aktivitet samt reduceret systemisk inflammation. Derfor kan lavintensiv fysisk aktivitet være utilstrækkelig til at stimulere de neurologiske og hormonelle ændringer, der er forbundet med større forbedringer i depression og angst
- Samlet set understøtter resultaterne de offentlige sundhedsretningslinjer, der anbefaler daglig fysisk aktivitet i forskellige former
- Reduktionen i symptomer på depression er sammenlignelig med eller endda lidt større end effekterne observeret ved psykoterapi og farmakologisk behandling
Afrunding
Der findes i vores samfund fortællinger om, at man ikke skal lave fysisk aktivitet, når man er stresset, da det angiveligt skulle ’overaktivere’ kroppen og dermed holde stressen ved lige eller endda forværre den. I modsætning til sådanne holdninger står den samlede viden fra en meget stor mængde videnskabelige undersøgelser, som de nævnte fire artikler indeholder via deres designs: denne viden peger på de positive effekter af fysisk aktivitet til at mindske symptomer på stress, angst og depression – og derfor anser jeg, at fysisk aktivitet har stor relevans i behandlingen at stress og lignende lidelser. Det er dog meget vigtigt, at aktivitetsform og mængde vælges med omhu i samarbejde med borgeren, så det ikke bliver endnu en stressfaktor i den stressede persons liv.
Litteratur
Mau, M., Rasmussen, K. W., Jacobsen, M: & Roessler, K.K. (2020). Walking against depression – a brief report, Idrottsforum.org, 2020-05-26, 1-6. https://idrottsforum.org/wp-content/uploads/2020/05/mauetal200526.pdf
Ramos-Sanchez, C. P., Schuch, F. B., Seedat, S., Louw, Q. A., Stubbs, B., Rosenbaum, S., Firth, J., van Winkel, R., & Vancampfort, D. (2021). The anxiolytic effects of exercise for people with anxiety and related disorders: An update of the available meta-analytic evidence. Psychiatry research, 302, 114046. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2021.114046
Singh, B., Olds, T., Curtis, R., Dumuid, D., Virgara, R., Watson, A., Szeto, K., O’Connor, E., Ferguson, T., Eglitis, E., Miatke, A., Simpson, C. E., & Maher, C. (2023). Effectiveness of physical activity interventions for improving depression, anxiety and distress: an overview of systematic reviews. British journal of sports medicine, 57(18), 1203–1209. https://doi.org/10.1136/bjsports-2022-106195
Stubbs, B., Vancampfort, D., Rosenbaum, S., Firth, J., Cosco, T., Veronese, N., Salum, G. A., & Schuch, F. B. (2017). An examination of the anxiolytic effects of exercise for people with anxiety and stress-related disorders: A meta-analysis. Psychiatry research, 249, 102–108. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2016.12.020
[1] Metaanalyser – https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/den-fejlbarlige-medicin/metaanalyser/
[2] Systematiske reviews: Systematic review – https://kub.kb.dk/systematiske-reviews/systematicreview