Du føler, at du har lyst til lidt adspredelse og underholdning – og derfor tænker du på at se en serie på Netflix. Men det skal du ikke – ikke lige nu i hvert fald – udskyd den til en anden gang, og brug i stedet tiden på at læse denne bog – eller alternativt høre den som lydbog:
Marchant er en prisbelønnet videnskabsjournalist, og hun bruger både videnskabelig litteratur og interviews med patienter og forskere til at fortælle om de forunderlige måder, hvorpå psyken påvirker vores helbred.
Du kan fx gennem casehistorier læse om, hvordan virtual reality kan bruges af brandsårspatienter, og hvordan Bonnie Anderson fik sit liv tilbage efter en operation i hvirvelsøjlen, som viste sig at være en pseudooperation. Men også om effekterne af meditation på multipel sclerose og depression, og hvordan levekår, ensomhed, socialt sammenhold og troen på Gud kan påvirke robusthed og risiko for sygdom.
Bogen er interessant, forholdsvis letlæst og alligevel med et godt fagligt niveau – bl.a. gennem et noteapparat bagest i bogen, som uddyber og giver dokumentation for forskning i bogens emner.
Hvis du vil vide mere om bogen, så er det muligt via nedenstående links.
Omtale af bogen:
https://www.theguardian.com/science/2016/feb/15/jo-marchant-mind-body-health-medicine-science
Podcasts om bogen:
https://chriskresser.com/the-healing-power-of-the-placebo-effect-with-jo-marchant/
https://www.abc.net.au/radionational/programs/allinthemind/the-science-of-mind-over-body/7236736
Foredrag med Jo Marchant på nettet: