Som det vil fremgå af dette blogindlæg, så er body awareness et ’overbegreb’, der dækker over mange aspekter af opmærksomhed på, opfattelse af og bevidsthed om kropssansninger. Body awareness kunne på dansk oversættes til kropsbevidsthed – men som vi skal se senere, så er det ret kompliceret, og derfor vil jeg bruge den engelske betegnelse.
I et tidligere blogindlæg har jeg beskrevet, at der i de seneste 20 år er kommet en fornyet interesse for og en revideret forståelse af interoception. Det handler særligt om, at et ’øjebliksbillede’ af kroppens tilstand hele tiden ledes gennem nyligt identificerede baner i rygmarven til interoceptive områder på hjernebarkniveau – særlig vigtig er insula, som kan forstås som det viscero-sensoriske cortex og dermed bliver essentiel for vores bevidsthed om kroppens indre tilstand – ’the feelings from the body’ (Craig 2011). Regulering af homeostase er stadig centralt, men nu kobles denne information fra kroppen sammen med oplevelsen og bevidstheden om sig selv. Interoception forbinder dermed krop og psyke og får også betydning for følelser, velvære og adfærd (Berntson et al. 2019).
Sideløbende nyere forskning har ført til en nuancering af begrebet body awareness, som indledningsvist her kan beskrives således:
Body awareness involverer et opmærksomhedsfokus på og bevidsthed om kropssansninger, og Mehling et al. (2009, s. 4) definerer body awareness som ’opfattelsen af kropslige tilstande, processer og handlinger, der formodes at stamme fra sensoriske proprioceptive og interoceptive nervebaner, og som et individ har kapacitet til at være opmærksom på’ (oversat fra Mehling et al. 2009).
Begrebet interoceptive awareness er i store træk et andet ord for body awareness. Da det jo er sansning af kroppens indre tilstand og ikke omgivelserne, kaldes det også bl.a. interoceptive body awareness eller somatic awareness. Der er dog en række forskellige måder at betegne det på, og man må notere sig, hvordan den enkelte definition lyder. Fx kan interoceptive awareness have flere forskellige betydninger, som vi skal se nedenfor.
Da interoception i den nye forståelse udgør grundlaget for den subjektive opfattelse af ens tilstand, så er der et særligt link mellem interoception og body awareness. Meget forenklet sagt: ved at fokusere sin opmærksomhed på interoceptive signaler og blive bevidst om dem, kan man ’aktivere’ forbindelsen mellem kroppens tilstand samt funktion og ens mentale og følelsesmæssige oplevelse. Denne fokuserede opmærksomhed giver mindst to forskellige måder at anvende body awareness på:
1. Body awareness som en egenskab:
Body awareness kan forstås som en egenskab hos en person – med andre ord en evne eller kapacitet som også koncentrationsevne, koordinationsevne eller iq-kvotient er det – og er bl.a. er knyttet til personens sundhedstilstand og funktionsevne, herunder følelsesmæssigt og kognitivt (Craig 2015).
2. Body awareness som en interventionsmetode:
Body awareness kan indgå som en væsentlig del af en lang række meget forskellige interventionsformer, som kan anvendes til at opnå bedre sundhed m.v. Her er der altså tale om aktiviteter, som retter fokus på kroppen.
Jeg har i et andet blogindlæg kaldt disse to måder at arbejde med body awareness på for hhv. Kropsbevidsthed som egenskab og Kropsbevidsthed som metode, og nedenfor vil jeg udfolde dette yderligere.
I tilknytning til punkt 1 er det også interessant, hvordan man så vurderer egenskaben body awareness, for selvom man har udviklet en fin definition, så er der et godt stykke vej til en valideret og pålidelig måde at måle det på. I blogindlæggets sidste del vil jeg derfor vise to forskellige forskergruppers bud på måling af det, som viser sig at være ret så forskellige aspekter af body awareness.
Body awareness som egenskab
Der er voksende forskningsmæssig dokumentation for sammenhængen mellem body awareness og fysisk og psykisk sundhed (Willem et al. 2021). På den ene side spiller body awareness en vigtig rolle ift. læring, beslutningstagning, følelsesregulering og adfærd (Calì et al. 2015; Craig 2015; Tsakiris & Critchley 2016; Critchley & Garfinkel 2017), og på den anden side er mange fysiske og psykiske lidelser karakteriseret ved ændret body awareness (Khalsa et al. 2018; Quadt et al. 2018; Willem et al. 2021).
En del lidelser, såsom søvnløshed eller generaliserede angstlidelser, er forbundet med unormalt høj interoceptive awareness (Willem et al. 2021), og derfor må body awareness forstået som et overdrevet fokus på kropssansninger og fysiske symptomer betragtes som uhensigtsmæssigt, da det kan lede til angst, somatisering, rumination og katastrofetanker (Mehling 2012). Dog har man fundet at mange andre lidelser er forbundet med svækket interoceptiv awareness, herunder kroniske smerter, skizofreni, depression, spiseforstyrrelser og afhængighed (Di Lernia et al., 2016; Quadt et al. 2018; Eggart et al., 2019).
Forenklet sagt handler det om, at forbindelsen mellem krop og hjerne er velfungerende – med en vigtig rolle for insula mht. selv-bevidsthed. På baggrund af ovenstående er det i høj grad klinisk relevant at kunne vurdere og ’træne’ egenskaben body awareness med henblik på at kunne fremme sundhed og funktionsevne. Det er dog tvetydigt, om det er godt at have højere eller lavere body awareness.
Ovenstående kan godt give det indtryk, at der er en relativt klar betydning af body awareness. Det er imidlertid meget vigtigt at notere sig, at betydningen af body awareness varierer blandt forskellige definitioner samt afhængigt af den metode, der bruges til at vurdere/måle den. For eksempel bruges evnen til tælle sine egne hjerteslag som et af flere forskellige mål for body awareness. Andre måder er spørgeskemaer og observationsskalaer, som jeg vil uddybe nedenfor.
Body awareness som interventionsmetode
I denne forståelse består interventionen af aktiviteter, som fører til at personen fokuserer sin opmærksomhed på umiddelbart oplevede kropsfornemmelser. På den måde kan man fremtvinge en opmærksomhed og et nærvær, og dette fokus på kroppen kan føre til refleksioner, som det kan være svært at komme frem til, hvis det bare skal udtrykkes med ord i første omgang.
Dermed er hovedpointen med denne form for body awareness, at det er en ’mekanisme’, som kan udløse gavnlige effekter. ’Forbedring’ af body awareness er blot et af mange forskellige mål, der kan arbejdes med.
Interventionen behøver ikke at handle om sansninger fra kroppens indre (interoception), men kan også med fordel være eksteroception (fx berøring) og proprioception (fx bevægelse). Det vil afhænge af flere faktorer, om eksteroception, proprioception eller interoception er mest velegnet for en given klient og udfordring.
Udforskning af body awareness hos to forskergrupper
Med afsæt i to forskergruppers arbejde er det målet med den næste del af blogindlægget at kigge nærmere på, hvordan man kan definere og vurdere egenskaben body awareness. Det er dermed ikke hensigten at gå ind i en dybere redegørelse for de to gruppers tilgange og begreber, men jeg vil illustrere, at der er store forskelle i begreber og målemetoder mellem grupperne.
Begge grupper ser et behov for at tydeliggøre begreberne og udvikle pålidelige og valide målemetoder, og grupperne har indsamlet og bearbejdet empiriske data for at opnå dette.
Først vil jeg præsentere Mehling-gruppens udvikling af det såkaldte MAIA-skema, og dernæst vil jeg beskrive tre dimensioner af interoception fra forskergruppen med Garfinkel og Critchley.
Mehling-gruppen
Denne gruppe med Wolf Mehling i spidsen har igennem en årrække interesseret sig for body awareness. Med en mixed-methods tilgang har udviklingsprocessen bl.a. involveret fokusgruppeinterviews og felt-tests med både praktikere og patienter samt statistiske sammenligninger med andre spørgeskemaer.
I deres artikel fra 2011 defineres body awareness som ‘det subjektive, fænomenologiske aspekt af proprioception og interoception, der kommer ind i bevidstheden og kan modificeres af mentale processer, herunder opmærksomhed, fortolkning, vurdering, overbevisninger, erindringer, konditionering, holdninger og affekt’ (oversat fra Mehling et al., 2011, s. 1).
Det efterfølges i 2012 af udgivelsen af et selvrapporterings-måleredskab (spørgeskema) med 32 spørgsmål fordelt på otte skalaer: The Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness (MAIA) (Mehling et al. 2012). På den officielle MAIA-hjemmeside[1] kan man læse mere og finde et link til den danske oversættelse af spørgeskemaet.
Nedenfor i Table 4 fra Mehling et al. 2012 vises de 8 skalaer markeret med fed (og desuden viser numrene fem såkaldte dimensioner, som er brugt i udviklingsprocessen).
Table 4 fra Mehling et al. 2012, s. 10. Final Multidimensional Conceptual Framework of Body Awareness and Scales.
På dansk hedder skalaerne: 1. Lægge mærke til, 2. Ikke-distraherende, 3. Ikke-bekymrende, 4. Opmærksomhedsregulering, 5. Emotionel bevidsthed, 6. Selvregulering, 7. Kropslytning og 8. Tillid.
Herunder ses fire eksempler på spørgsmål fra den danske oversættelse[2]:
”Jeg lægger mærke til, når der er en følelse af ubehag i min krop”.
”Jeg kan bevare opmærksomhed på, hvad jeg mærker i min krop, selv når der sker en masse omkring mig”.
”Jeg kan flytte min opmærksomhed fra mine tanker til at sanse min krop”.
”Jeg stoler på de signaler, min krop sender mig”.
Udfyldelse af spørgeskemaet foregår ved, at man for hvert spørgsmål skal markere et af de seks trin mellem ’Aldrig’ og ’Altid’ (mellem 0 og 5 point). Derefter kan der udregnes en score for hver af de otte skalaer og en samlet score.
Mehling-gruppen opererer således med en multidimensionel forståelse af interoceptive awareness fordelt på otte skalaer med en subjektiv vurderingsmetode i form af et spørgeskema.
Garfinkel-Critchley-gruppen
Denne forskergruppe med Sarah Garfinkel og Hugo Critchley har arbejdet sig frem til tre dimensioner af interoception, som de har præsenteret i to artikler fra hhv. 2013 og 2015. I artiklen fra 2013 var betegnelserne for de tre dimensioner hhv. interoceptive sensibility, interoceptive sensitivity og interoceptive awareness, men de præsenterer i artiklen fra 2015 en forbedret version, hvor ordet sensitivity er skiftet ud med accuracy.
Herunder ses figur 1 fra 2013-artiklen, men jeg vil springe videre til den reviderede version og herudfra beskrive, hvad de tre dimensioner handler om.
Fig. 1 fra Garfinkel & Critchley, s. 233: Dimensions of interoception.
I 2015-artiklen (Garfinkel et al. 2015) har forskerne foretaget en empirisk undersøgelse 80 forsøgspersoner for at blive bedre til at skelne mellem objektive, subjektive og såkaldt metakognitive aspekter af interoception.
Med udgangspunkt i tabellen nedenfor (Table 1) vil jeg beskrive definition og målemetode for hver af de tre dimensioner.
Table 1 fra Garfinkel et al. 2015, s. 67. Three distinct dimensions of interoception.
1. Interoceptive accuracy:
Det handler om objektiv nøjagtighed ved registrering af indre kropslige fornemmelser. En ofte anvendt metode er en objektiv og kvantitativ test af personens evne til præcist at registrere sine hjerteslag.
2. Interoceptive sensibility:
Det er personens egen vurdering af sin evne til at fokusere på og registrere indre kropslige fornemmelser. Der foretages en subjektiv vurdering via et selvrapporterings-spørgeskema.
3. Interoceptive awareness:
Her handler det om forholdet mellem sensibility og accuracy. Er der overensstemmelse mellem personens egen vurdering af sin evne til at registrere kropslige fornemmelser og den objektive måling af evnen? Gruppen kalder det en metakognitiv bevidsthed om interoceptive accuracy, og denne dimension kan vurderes med en objektiv måling.
Eksempelvis vil man have høj interoceptive awareness, hvis man: a) i spørgeskemaet har svaret, at man er dårlig til at registrere kropslige fornemmelser og b) rent faktisk er dårlig til at registrere sine hjerteslag præcist.
Sammenfattende lægger denne gruppe mest vægt på accuracy, og de vælger målemetoder, som er objektive og/eller kan kvantificeres.
Opsamling – Tre pointer
Jeg vil runde blogindlægget af med at opsamle de vigtigste ting i tre pointer.
Første pointe er, at body awareness både er en egenskab og en metode. Det kan tilføjes at i begge forståelser, har body awareness stor betydning. Body awareness er helt basalt et fundament for selv-bevidsthed og – måske derigennem – knyttet til sundhed og funktionsevne på mange måder. Interventionsmetoder, hvor der lægges fokus på kroppen, har brede anvendelsesmuligheder og kan være et værdifuldt element i behandlingen af en lang række problematikker og lidelser.
En anden pointe i dette blogindlæg er, at body awareness forstås meget forskelligt og måles på ret forskellige måder! Interoceptive awareness bruges af begge forskergrupper, men dækker over vidt forskellige ting. Interoceptive awareness hos Mehling i MAIA minder lidt om interoceptive sensibility hos Garfinkel-Critchley-gruppen – især skalaen ’Lægge mærke til’ (’Noticing’) (Cali et al. 2015). På den anden side ligner interoceptive awareness hos Garfinkel-Critchley ikke noget i MAIA.
Mehling/MAIA opererer med en bredere definition, og der indgår flere aspekter af body awareness i MAIA-spørgeskemaet end i de tre dimensioner af interoception. Acccuracy kan være en del af body awareness, men MAIA tilføjer flere lag udover, hvor præcis man er til at registrere kropsfornemmelser. Ulempen ved MAIA er, at det er en subjektiv selvrapportering hos hver person, og det kan faktisk godt være lidt svært at vurdere sig selv på disse komplekse aspekter af bevidsthed og krop.
De objektive og kvantificerbare metoder hos Garfinkel-Critchley gør målingerne simplere, men til gengæld er den samlede tilgang mere snæver – fx uden de psykologiske elementer med at regulere opmærksomheden og forholde sig til registreringerne. Generelt er der hos Garfinkel-Critchley mere fokus på bottom-up end på top-down-’fasen’ af body awareness.
Den tredje pointe drejer sig om de aspekter, som egenskaben body awareness rummer. Det er et meget kompliceret emne, men jeg vil nedenfor give en kort beskrivelse af forskellige aspekter af body awareness, som kan udledes fra de to forskergruppers udforskning. Det er ikke en fyldestgørende kortlægning, men bare en grovere opdeling i fire grupper, som tydeligt adskiller sig fra hinanden, selvom der også godt kan være overlap.
A) Man kan tale om et egentligt fysiologisk sanseaspekt, hvor det drejer sig om at have evnen til at mærke kropslige signaler og forskellige funktionelle tilstande samt forandringer i disse.
B) Det er en aktiv proces at styre, holde og flytte sin opmærksomhed. Man kan have større eller mindre kapacitet til at regulere sin opmærksomhed – at åbne eller indskrænke fokus samt at kunne registrere, når opmærksomheden vandrer.
C) Der kan være grundlæggende forskelle imellem personer i perceptionen af kropssansninger. Det kan overordnet handle om personens tilbøjelighed til at opfatte signaler fra kroppen i et positivt eller negativt skær, og dermed hvorvidt man har tendens til at være angst eller have tillid til kroppen. Det kan være en et personligt træk, en grundindstilling samt være situationsbestemt.
D) Meta-kognitiv bevidsthed handler om, at man kan forholde sig til sin perception af kroppen. Der kan foregå en (konstruktiv) vurdering og kognitiv behandling af perceptionen.
Afslutningsvis vil jeg konstatere, at det ikke bare er et spørgsmål om at have højere eller lavere body awareness. Med en forståelse af body awareness, som er bredere end interoceptive accuracy, får man bedre mulighed for at arbejde med forskellige aspekter af body awareness, som kan være mangelfulde eller veludviklede hos den enkelte person – og man får mulighed for at arbejde med forskellige ’løsninger’ for forskellige personer: Hvilket aspekt af body awareness skal der arbejdes med? – og i hvilken retning?
[1] https://osher.ucsf.edu/research/maia
[2] https://osher.ucsf.edu/sites/osher.ucsf.edu/files/inline-files/maia_danish.pdf
Referencer
Berntson, Peter J. Gianaros, & Manos Tsakiris. (2019). lnteroception and the autonomic nervous system: Bottom-up meets top-down. I M. Tsakiris & H. De Preester (Red.), The interoceptive mind: From homeostasis to awareness (s. 3–23).
Calì, G., Ambrosini, E., Picconi, L., Mehling, W. E., & Committeri, G. (2015). Investigating the relationship between interoceptive accuracy, interoceptive awareness, and emotional susceptibility. Frontiers in Psychology, 6. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2015.01202
Craig, A. D. (2011). Significance of the insula for the evolution of human awareness of feelings from the body: Insula and awareness. Annals of the New York Academy of Sciences, 1225(1), 72–82. https://doi.org/10.1111/j.1749-6632.2011.05990.x
Craig, A. D. (2015). How do you feel? An interoceptive moment with your neurobiological self. Princeton University Press.
Critchley, H. D., & Garfinkel, S. N. (2017). Interoception and emotion. Current Opinion in Psychology, 17, 7–14. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2017.04.020
Di Lernia, D., Serino, S., & Riva, G. (2016). Pain in the body. Altered interoception in chronic pain conditions: A systematic review. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 71, 328–341. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2016.09.015
Eggart, M., Lange, A., Binser, M., Queri, S., & Müller-Oerlinghausen, B. (2019). Major Depressive Disorder Is Associated with Impaired Interoceptive Accuracy: A Systematic Review. Brain Sciences, 9(6), 131. https://doi.org/10.3390/brainsci9060131
Garfinkel, S. N., & Critchley, H. D. (2013). Interoception, emotion and brain: New insights link internal physiology to social behaviour. Commentary on: Social Cognitive and Affective Neuroscience, 8(3), 231–234. https://doi.org/10.1093/scan/nss140
Garfinkel, S. N., Seth, A. K., Barrett, A. B., Suzuki, K., & Critchley, H. D. (2015). Knowing your own heart: Distinguishing interoceptive accuracy from interoceptive awareness. Biological Psychology, 104, 65–74. https://doi.org/10.1016/j.biopsycho.2014.11.004
Khalsa, S. S., Adolphs, R., Cameron, O. G., Critchley, H. D., Davenport, P. W., Feinstein, J. S., Feusner, J. D., Garfinkel, S. N., Lane, R. D., Mehling, W. E., Meuret, A. E., Nemeroff, C. B., Oppenheimer, S., Petzschner, F. H., Pollatos, O., Rhudy, J. L., Schramm, L. P., Simmons, W. K., Stein, M. B., … Zucker, N. (2018). Interoception and Mental Health: A Roadmap. Biological Psychiatry: Cognitive Neuroscience and Neuroimaging, 3(6), 501–513. https://doi.org/10.1016/j.bpsc.2017.12.004
Mehling, W. E., Gopisetty, V., Daubenmier, J., Price, C. J., Hecht, F. M., & Stewart, A. (2009). Body Awareness: Construct and Self-Report Measures. PLoS ONE, 4(5), e5614. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0005614
Mehling, W. E., Wrubel, J., Daubenmier, J. J., Price, C. J., Kerr, C. E., Silow, T., Gopisetty, V., & Stewart, A. L. (2011). Body Awareness: A phenomenological inquiry into the common ground of mind-body therapies. Philosophy, Ethics, and Humanities in Medicine, 6, 6. https://doi.org/10.1186/1747-5341-6-6
Mehling, W. E., Price, C., Daubenmier, J. J., Acree, M., Bartmess, E., & Stewart, A. (2012). The Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness (MAIA). PLoS ONE, 7(11), e48230. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0048230
Quadt, L., Critchley, H. D., & Garfinkel, S. N. (2018). The neurobiology of interoception in health and disease: Neuroscience of interoception. Annals of the New York Academy of Sciences, 1428(1), 112–128. https://doi.org/10.1111/nyas.13915
Tsakiris, M., & Critchley, H. (2016). Interoception beyond homeostasis: Affect, cognition and mental health. Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences, 371(1708), 20160002. https://doi.org/10.1098/rstb.2016.0002
Willem, C., Gandolphe, M.-C., Nandrino, J.-L., & Grynberg, D. (2021). French translation and validation of the Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness (MAIA-FR). Canadian Journal of Behavioural Science / Revue Canadienne Des Sciences Du Comportement. https://doi.org/10.1037/cbs0000271