Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv, øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud og skole, prioritering af undervisning i krop og identitet samt mere leg i hverdagen – What’s not to like?
Her i slutningen af februar 2025 er Trivselskommissionen kommet med sin afrapportering med i alt 35 anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan fremmes.
Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen den 11. august 2023 og fik til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Målgruppen er den brede, almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år. Kommissionen har i sit arbejde set på tværs af arenaer i børn og unges liv[1].
Undervejs har kommissionen forestået en del undersøgelser som led i sit arbejde, og både den endelige afrapportering og øvrige materialer kan findes på kommissionens hjemmeside: https://www.trivselskommissionen.dk/.
Den omfattende mængde af baggrundsdata om trivsel, som danner grundlag for kommissionens arbejde, viser, at størstedelen af børn og unge i Danmark trives – også sammenlignet med andre lande. Dog har mistrivslen blandt børn og unge været stigende gennem en længere årrække. Mistrivslen rammer bredt, men der er en tydelig social ulighed: Børn og unge fra familier med høj socioøkonomisk status trives på flere områder end dem fra familier med lav socioøkonomisk status. Desuden oplever bestemte grupper af børn og unge en endnu højere grad af mistrivsel. Det gælder for eksempel børn og unge med funktionsnedsættelser samt børn og unge, der vokser op i hjem med psykisk sygdom eller andre alvorlige sygdomme.
Der er mange spændende ting i de forskellige materialer på Trivselskommissionens hjemmeside, men jeg vil trække nogle væsentlige elementer frem, som taler ind i den psykomotoriske faglighed og som kan give et godt overblik ud fra disse tre overskrifter:
- Beskyttelses- og risikofaktorer
- Samfundstendenser med betydning for trivselsudfordringerne for børn og unge
- Kommissionens 35 anbefalinger inden for otte temaer
Beskyttelses- og risikofaktorer
Med afsæt i eksisterende forskning og ny viden fra feltets fagpersoner, børn og unge har kommissionen identificeret en række beskyttelses- og risikofaktorer, som vurderes at være særligt væsentlige for børn og unges trivsel og mistrivsel i dag. De udvalgte beskyttelses- og risikofaktorer er:
- Selvværd
- Tro på egne evner
- Socioøkonomisk baggrund
- Evner til at håndtere belastninger og udfordringer
- Tilknytning til forældre eller andre omsorgspersoner
- Venskaber og fællesskaber
- Relationer til voksne, fx i dagtilbud, skole, uddannelse og fritid
- Søvn
- Fysisk aktivitet
- Oplevelse af mening
- Mobning og diskrimination
- Vedvarende og alvorlige stressbelastninger
Seks nyere samfundstendenser
Kommissionen har tydeligt blik for samfundsmæssige rammer og betydningen af, hvordan vi taler om tingene ‘i samfundet’. Herudfra peges på seks tendenser, der kan medvirke til at forklare de stigende trivselsudfordringer blandt børn og unge. Det er dog vigtigt at understrege, at præsentationen af disse tendenser giver et overbliksbillede. Det er vanskeligt at fastslå en klar årsagssammenhæng, og i praksis er tendenserne sammenvævede og påvirker og forstærker hinanden i varierende grad. Trods disse forbehold får vi interessante beskrivelser af diskrepans, dobbeltbevægelser og tilsyneladende paradokser – og så kan jeg godt lide ordet ’forpustethed’ om unges oplevelse af et liv i højt tempo.
I den følgende gennemgang har jeg fremhævet centrale dele af de seks tendenser, som er vist her i figuren.
Figur side 9. Trivselskommissionen 2025: Kort om Trivselskommissionens afrapportering – Et dansk svar på en vestlig udfordring.
1. Individualisering og rådvildhed
Børn og unge er i dag frie til at forme deres liv på en anden måde end tidligere generationer. Udviklingen er prisværdig, men den kommer tilsyneladende også med en følelsesmæssig belastning, da friheden og valgmulighederne har ført et nyt ansvar og en oplevelse af alvor med sig. Meget tyder på, at det i dag ikke alene er alt det, børn og unge skal, der presser dem, men i lige så høj grad alt det, de potentielt kan, der udfordrer.
2. Et digitaliseret børne- og ungeliv
Skærme og digitale tjenester er på kort tid rykket ind i alle dele af børn og unges liv, og mange børn og unge tilbringer meget tid online fx på sociale medier og gaming. Den grænseløse adgang til digitale tjenester har konsekvenser for børn og unges selvforhold og fællesskaber og kan bl.a. føre til mindre søvn, koncentrationsbesvær og en oplevelse af ensomhed. Samtidig tager det tid fra andre vigtige ting i barndommen og ungdommen som fx fritidsaktiviteter, fysisk samvær, leg og fordybelse. Den kommercialiserede digitalisering griber ind i alle aspekter af børne- og ungdomslivet og spiller således en rolle i flere af de samfundstendenser, som vurderes at bidrage til trivselsudfordringerne.
3. En tilværelse i højt tempo
Mange børn og unge beretter om et liv i højt tempo. Tempoforøgelsen i børn og unges liv kommer til udtryk ved en dobbeltbevægelse. Dels de digitale teknologiens tempo og krav om onlinetilstedeværelse, som skaber et nyt følelsesmæssigt pres. Dels oplevelsen af et politisk initieret ønske om fremdrift og tempo, som sætter sig igennem som en følelsesmæssig belastning. Denne dobbeltbevægelse – digital højhastighed og oplevelsen af politiske ønsker om tempo – har tilsyneladende sat sig i børn og unge som en oplevelse af en ny forpustethed.
4. Nye idealer
Kombinationen af individualiseringen og en kultur, der på en og samme tid har frisat og isoleret den enkelte, og en kommercialiseret digitalisering af børn og unges liv har skabt en ny virkelighed, hvor børn og unge måler sig selv op imod (uopnåelige) idealer på en ny og anderledes måde end tidligere. Det kan føre til en fornemmelse af utilstrækkelighed. Mange børn og unge oplever desuden en diskrepans mellem de forestillinger og idealer, de har for og om deres eget liv, og så den faktiske tilværelse.
Jeg vil her indskyde, at disse tanker bygger på de fine beskrivelser af fænomenet i Christian Hjortkjærs bog ’Utilstrækkelig’, som jeg har anbefalet i et tidligere blogindlæg.
5. Et forandret forældreskab
Forældreskabet er i dag generelt mere kompetent og informeret end nogensinde før, og forældreskabet er præget af et højt refleksionsniveau og en stor bevidsthed om forældrerollen. De fleste forældre er – heldigvis – optaget af at give deres børn de bedste forudsætninger for et godt liv. Det er grundlæggende godt. Men den tiltagende optagethed af børns velbefindende kan i nogle tilfælde føre til en overbeskyttende, overvågende og forhandlende opdragelse, der – stik imod ambitionen – risikerer at medføre dårligere trivsel og et svækket blik for de fællesskaber, ens barn er en del af.
6. Patologisering og en ny optagethed af trivsel
Som samfund er vi i disse år optaget af trivsel på en ny og anderledes måde. Den stigende optagethed har ført en ny tendens med sig: patologisering. Patologisering dækker over en kulturel og strukturel dobbeltbevægelse. En kulturel bevægelse, hvor almenmenneskelige forhold oversættes til noget sygeligt, og en strukturel bevægelse, hvor diagnoser er adgangsgivende til nogle former for hjælp og støtte i det offentlige system.
Trivselskommissionens 35 anbefalinger i otte temaer
Trivselskommissionen har ambition om at formulere et såkaldt “dansk svar på en vestlig udfordring”. Svaret skal bl.a. bygge på fællesskaber og et stærkt civilsamfund, og herunder peges på deltagere i form af børn og unge, forældre, pædagoger, lærere, trænere, frivillige i civilsamfundet og alle andre i børn og unges liv.
På den baggrund præsenterer kommissionen 35 anbefalinger inddelt i otte temaer, som skal bidrage til, at børn og unge fremadrettet får bedre forudsætninger for at trives og leve gode børne- og ungeliv.
De otte temaer er:
- Nyt sprog for trivsel
- Et balanceret digitalt liv
- Karakterdannelse og myndiggørelse
- En tidssvarende pædagogisk praksis
- Fællesskaber i fritiden
- Krop og bevægelse
- Tidlig og rettidig indsats
- Forældreskab anno 2025
Herfra vil jeg først præsentere det mest relevante tema set fra et psykomotorisk perspektiv: ’Krop og bevægelse’. Det ser spændende ud, og jeg håber at disse anbefalinger kan få mere af dette til at ske – og forhåbentlig med inddragelse af psykomotoriske terapeuter.
Jeg ser også gode trivselsperspektiver for børn unge med relevans for psykomotoriske terapeuter i temaet ’Fællesskaber i fritiden’, selvom det vil forudsætte bedre adgange og øgede samarbejder med fx skoler og pædagoger m.fl.
Det sidste fra temaerne, som jeg vil nævne her er angående mobiltelefoner og skærmvaner. Det har jeg tidligere lavet et blogindlæg om, og jeg tror, det er vigtigt at være nysgerrig og opmærksom på dette emne. Trivselskommissionen udmønter det i et tema med disse anbefalinger:
Jeg vil afslutte med at nævne anbefaling nr. 1: ’Alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel’. Efter min mening er dette vigtigt, da sproget har betydning for forståelsen af og opbygning af trivsel. Derudover er det vigtigt at have præcise og nuancerede forklaringer, når psykomotoriske terapeuter skal bidrage til dette vigtige område, hvor deres kompetencer kan komme godt i spil.
[1] Om Trivselskommissionen – https://www.trivselskommissionen.dk/om-kommissionen/om-trivselskommissionen