Jeg stødte for nylig på ordet ”phubbing”, som jeg aldrig havde hørt før. Til gengæld har jeg hørt meget om, hvordan mobiltelefoner, sociale medier og lignende påvirker vores trivsel og omgangsformer. På den baggrund lader det til, at der er noget ’kød’ på begrebet, som jeg derfor vil behandle i dette blogindlæg.
Phubbing betyder, at man fornærmer andre, fordi man ignorerer dem til fordel for sin telefon. Det er en sammentrækning af ordene phone og det amerikanske udsagnsord snub, der betyder at fornærme nogen ved at ignorere dem[1]. Og at det ikke bare er et ’modeord’, vidner en nyere forskningsartikel fra 2021 om[2].
Når skærmen tændes, så slukkes verden
Billedet her[3] samt overskriften peger på, hvor stor en rolle skærme har i ’kampen’ om vores opmærksomhed. Se også nedenstående kommentar fra et debatindlæg for nylig i Politiken[4]: ”Al færdsel på internettet sker på eget ansvar. Man bevæger sig i en kulsort nat med en sværm af vampyrer omkring sig; i en lille uundværlig æske i hånden på alle, særlig børn, bliver der uafladeligt lokket, tryglet og truet: Se mig, anskaf mig, køb mig, aflever dig! Kom nu! En klog iagttager af nutiden har sagt, at livet i vore dage går ud på at stille sin opmærksomhed til rådighed for hvilken som helst tyv. Vores opmærksomhed er guldet i en verden fuld af lyster til at tiltrække den, beslaglægge den, bruge den, omsætte den døgnet rundt, her og der og allevegne.”
Kort sagt tror jeg, at det kunne være gavnligt med en større omtanke og eftertanke i vores allesammens omgang med vores mobiltelefoner. Så selvom man ikke bevidst ønsker at fornærme nogen, så ligger der altså en risiko for at ‘phubbe’, fordi det er blevet en vane at bruge sin mobiltelefon i alle mulige sammenhænge. Her er mit håb, at bare det at høre begrebet phubbing kan bevidstgøre om, hvor meget mobilen ‘kan fylde’.
Der er jo vældigt mange betydninger, meninger og diskussioner vedr. mobiltelefoner og sociale medier, og det er ikke en diskussion, som jeg vil prøve at udlægge her. Men jeg vil blot pege på to kilder, som kan give nogle supplerende perspektiver på phubbing. Og til allersidst vil jeg vise eksempler på den samfundsdebat, som er i gang omkring skærmenes rolle i børns mistrivsel.
Første kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmbrug
Sundhedsstyrelsen har i 2023 udarbejdet anbefalinger for skærmbrug[5], og nævner i den forbindelse, at den amerikanske regerings sundhedsrådgivere i 2023 udkom med en litteraturgennemgang som viser, at der er grund til bekymring, i forhold til et højt forbrug af sociale medier blandt børn og unge. Da brugen af skærm kan forskyde andre aktiviteter, der kan have betydning for borgernes – og ikke mindst børn og unges – sundhed og trivsel, er det vigtigt, at forældre bl.a. selv er bevidste om deres egen og deres børns brug af skærm, og måden hvorpå skærmen bruges i hjemmet og fritiden.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen for brug af skærm til børn, unge og voksne ser således ud:
Ovenstående bliver suppleret med anbefalinger til forældre med hjemmeboende børn:
1. Børn under to år bør ikke bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen
2. Begræns brug af skærm, når du er sammen med dit barn
3. Interessér dig for dit barns digitale liv
4. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen
På hjemmesiden kan man læse mere om baggrunden for anbefalingerne, hvorunder fx koncentration, relationer, fællesskaber og stress behandles. Som det sidste i denne præsentation af anbefalingerne om skærmbrug vil jeg nedenfor fremhæve nogle ting fra Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat fra 2023 om anbefalingerne[6]. Jeg har sat det op i en punktopstilling:
På den ene side peges der på mange risikofaktorer forbundet til skærmtid:
- skærmtid tager tid fra søvn og fysisk aktivitet – to faktorer der anses som forudsætning for trivsel og sundhed
- høj aktivitet på digitale medier hænger sammen med en øget følelse af ”Fear Of Missing Out” (FOMO) – Jo mere sociale medier bliver brugt, jo højere grad af FOMO
- det kan være selvforstærkende, for der kan være en uudtalt forventning om, at man skal ’være på’ hele tiden, bl.a. gennem de sociale medier
- digitalt mediebrug kan associeres med en øget tendens til, at børn og unge sammenligner sig med andre, og at de oplever lavere selvværd og kropstilfredshed – særligt blandt pigerne
- FOMO og sammenligning med andre kan medføre dårligere mental sundhed
- oplevelsen af afhængighed af digitale medier og mængden af tid anvendt på digitale medier øger risikoen for, at børn og unge føler sig stressede
- intensiv brug af kommunikation, hvor man iscenesætter sig selv, bl.a. via sociale medier, kan medføre usikkerhed og en følelse af ikke at passe ind i fællesskabet
På den anden side er der dog også positive elementer forbundet med skærmbrug:
- for den ældre aldersgruppe på 16-24 år viser resultaterne, at digitalt mediebrug ofte udgør en del af deres daglige kommunikation og samvær med venner
- digitalt mediebrug kan være positivt for de unge, der er udfordret socialt, fordi de på den måde kan etablere, udvikle og vedligeholde relationer til venner online
Til sidst i baggrundsnotatet er der nogle bemærkninger om gaming:
- For de 6-15-årige ser det ud som om, at gaming kan relateres til dårligere social trivsel, færre sociale relationer og mere mobning. Men computerspil kan også modsat bidrage til at opretholde venskaber, og det er en central platform for især drengenes sociale samvær
- For de 16-24-årige gælder, at de bruger relativt megen tid på online gaming, og at det særligt er drenge, som gamer meget. Online gaming bidrager væsentligt til at etablere, opretholde og udvikle social kontakt til venner, og flere undersøgelser tyder på, at overlappet mellem offline og online vennerelationer er stort inden for online gaming. Det er et velkomment element i mange unges hverdagsliv og minder således om andre former for leg. Ingen studier finder, at online gaming leder til social isolation. Dog kan online gaming måske lede til forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd, som fx ukontrolleret tids- og pengeforbrug.
Anden kilde: Om skærmvaner og ’ tjekkekarrusellen’ mm. fra bogen ”Hov, et egern”
Den anden kilde, som jeg vil knytte til ’phubbing’, er Anders Colding-Jørgensens udmærkede lille bog om hvordan, man kan blive lidt mere bevidst om sine skærmvaner – og fx få mere tid til andre ting i sit liv end at køre rundt i ’tjekkekarrusellen’. Udover at læse bogen kan man få et (også humoristisk) indblik i det ved at følge disse links til hhv. omtale og podcast-episoder:
Omtale af bogen: Så kom bogen! ⋆ Anders Colding-Jørgensen (virkeligheden.dk)
Podcasts: S3/E1: Hov, et egern! – Vaneinstituttet og S3/E3: Evidensen og tjekkekarrusellen – Vaneinstituttet
Far, mor, mobil og børn – eksempler på samfundsdebatten om voksnes og børns brug af skærme
”Barndommen er for kort til at blive brugt foran en skærm”. ”Smartphones og de mange apps er stærkt vanedannende”. ”Mobiltelefoner udsætter børn for skadeligt indhold”. Det er efterhånden almindeligt at se formuleringer som disse, og der er mange meninger om, hvor stort problemet er samt hvem der har ansvaret.
Er det samfundets skyld? De multinationale selskabers? Eller er det snarere forældrenes ansvar at beskytte børn og unge fra smartphones og sociale medier?
Tidligere digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre spørger i et debatindlæg juli 2024[7]: ”Hvor er forældrene henne i skærmdebatten? Vi kan godt stramme grebet om techgiganterne, stille dem til ansvar, give bøder og kræve, at de fjerner skadeligt indhold. Men hvis børnene alligevel sidder timer om dagen på hver sin skærm, så vil mistrivslen være til at tage og føle på, fordi børnene misser fysiske fællesskaber.”
Der er faktisk eksempler på forældre i skoleklasser, der tager ansvar og giver hinanden håndslag på at vente med at give smartphones til deres børn. Og mere organiserede forældrebevægelser som ”Forældre for en skærmsund barndom” er stiftet for i fællesskab at ændre kulturen og normen om at børn ”vokser op i et grænseløst digitalt eksperiment, som udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. De mange distraktioner fra smartphones, sociale medier og gaming er med til at gøre en allerede kort barndom, endnu kortere”[8].
I samme ånd som forældrebevægelserne er der dannet en ny alliance mellem regeringen og en række børne- og ungdomsorganisationer – og de melder kontant ud: ”Techgiganterne har indrettet vanedannende legepladser til børn og unge, men uden sikkerhed, regler og voksne at gå til i ulykkestilfælde”[9]. Alliancen har formuleret fem principper at fokusere på under parolen ’SLUK?’: Stop tidstyveriet. Luk for skadeligt indhold. Uddannelse og oplysning. Kontakt til tech-giganterne’. Spørgsmålstegnet er en appel til resten af samfundet: Hvordan kan vi gøre mere?”[10].
Dette sidste spørgsmål kan vække til eftertanke, men beskrivelserne ovenfor illustrerer, at der kan arbejdes med udfordringerne på mange niveauer.
Det var så begrebet phubbing og dertil nogle lidt tilfældige nedslag i et omfangsrigt emne. Forhåbentlig kan gennemgangen være til inspiration i både private og professionelle sammenhænge. Vi skal fortsat nyde godt af alle de gode ting fra skærmene, men måske kan vi i fællesskab skabe en bedre kultur, så skærmen ikke kommer imellem os på uhensigtsmæssige måder. Det har i hvert fald gjort mig mere bevidst om, hvor meget min mobiltelefon fylder – både for mig selv, og når jeg er sammen med andre.
[1] https://dsn.dk/ordbog/noid/phubbing/
[2] A descriptive literature review of phubbing behaviors – PMC (nih.gov)
[3] La Ville d’Antibes l’a acheté 40.000 euros, découvrez qui est ce mystérieux homme en bronze, assis au port Vauban – Nice-Matin (nicematin.com)
[4] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10004479/Det-var-et-genkendelsens-chok-da-jeg-lukkede-op-for-en-OL-h%C3%A5ndbo
[5] https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Mental-og-digital-sundhed/Skaermbrug
[6] https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Skaerm/Baggrundsnotat—Sundhedsstyrelsens-anbefalinger-om-skaermbrug-06102023.ashx?sc_lang=da&hash=3DDC98F8D81E6F499DA0EA2D3ED4A8B8
[7] https://politiken.dk/danmark/art9981282/Marie-Bjerre-bringer-en-efterlysning?srsltid=AfmBOooEdCvemdGobgh-9DACiFCuZkPUtlV0GMbCoW6KsdeJFRiYFWSt
[8] Forældre for en skærmsund barndom
[9] https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/alliancen-for-en-tryg-hverdag-for-boern-og-unge/
[10] https://politiken.dk/danmark/art9952373/Regeringen-indg%C3%A5r-ny-alliance-i-kampen-mod-techgiganter