Jeg har siden nogle år tilbage været optaget af begrebet ”body awareness interventions” (BAI), fordi flertalsformen illustrerer, at der er nogle vigtige almene processer på spil, når man arbejder med afsæt kroppen i psykomotorisk terapi.
BAI kan betegnes som et paraplybegreb, og det gør det meget bredt og ukonkret i forhold til at se ligheder og en eventuel generel virkningsmåde. Jeg har søgt efter videnskabelige artikler, som bruger begrebet, men det fremstår ikke som et almindelig brugt begreb – måske er det for bredt? Men ud fra en sådan bred forståelse, som indeholder bl.a. yoga, tai-chi, massage, afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser, mindfulness og meget andet, kan det konstateres, at det er praksisser som er brugt af mange mennesker i mange sammenhænge.
Det står lidt i kontrast til en anden kilde, som jeg har beskæftiget mig med. For i de nationale kliniske retningslinjer om behandling af angst for voksne er der anbefaling imod at bruge såkaldt kropsterapi i tillæg til standardbehandlingen, som er kognitiv terapi. Det hører med til historien, at kategorien ‘kropsterapi’ var lidt af en rodebasse (som bl.a. indeholdt en undersøgelse af tankefeltterapi), samt at det også blev frarådet at benytte mindfulness. Den overordnede begrundelse var, at der er større evidens for kognitiv terapi.
I et forsøg på at blive klogere på BAI anvendte jeg ChatGPT, og nedenfor er gengivet, hvad der kom frem om body awareness interventions. Jeg skrev i ChatGPT på engelsk, men har efterfølgende oversat beskrivelsen til dansk:
Kropsbevidsthedsinterventioner er terapeutiske teknikker eller praksisser, der fokuserer på at hjælpe individer med at blive mere afstemt med deres krop, fornemmelser og fysiske oplevelser. Disse interventioner bruges ofte i forskellige terapeutiske sammenhænge for at fremme opmærksomhed, mindfulness, selvregulering og en dybere forbindelse mellem sind og krop. Kropsbevidsthedsinterventioner kan være særligt nyttige for personer, der lever med stress, angst, traumer, kroniske smerter og forskellige psykiske problemer.
Nogle almindelige typer kropsbevidsthedsinterventioner omfatter:
1. Mindfulness-meditation: Mindfulness-meditation involverer ikke-dømmende opmærksomhed på det nuværende øjebliks oplevelser, herunder kropslige fornemmelser. Denne praksis hjælper individer med at blive mere opmærksomme på kropslige fornemmelser, tanker og følelser uden at reagere på dem.
2. Yoga: Yoga kombinerer fysiske stillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pranayama) og meditation for at fremme bevægelighed, afspænding og kropsbevidsthed. Det tilskynder individer til at fokusere på deres kropspositioner, fornemmelser og bevægelser.
3. Kropsscanning: Denne teknik indebærer systematisk at fokusere opmærksomheden på forskellige dele af kroppen og mærke eventuelle fornemmelser eller spændinger uden at dømme. Det hjælper individer med at blive mere opmærksomme på fysiske fornemmelser og kan fremme afspænding.
4. Somatic Experiencing: Somatic Experiencing er en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at opløse og helbrede traumer gennem bevidsthed om kropslige fornemmelser. Det lægger vægt på at opspore og frigøre fysiske spændinger forbundet med traumatiske oplevelser.
5. Biofeedback: Biofeedback involverer at bruge teknologi til at måle fysiologiske reaktioner såsom hjertefrekvens, hudtemperatur eller muskelspændinger. Individer kan lære at regulere disse reaktioner gennem mindfulness og afspændingsteknikker.
6. Åndedrætsbevidsthed: At fokusere sin opmærksomhed på åndedrættet og dets rytme kan hjælpe individer med at forbinde med deres krop, reducere stress og fremme afspænding.
7. Progressiv muskelafspænding: Denne teknik involverer systematisk kontraktion og derefter afslapning af forskellige muskelgrupper i kroppen, hvilket fremmer bevidstheden om muskelspændinger og afspænding.
8. Danse- og bevægelsesterapier: Disse terapier bruger bevægelse og dans til at opmuntre individer til at udtrykke følelser, frigøre spændinger og forbinde med deres krop.
9. Guided Imagery: Guided Imagery involverer brug af mentale billeder og visualiseringer til at forbinde med kroppens sansninger og fremme afslapning og heling.
10. Body-Mind Centering: Denne tilgang kombinerer bevægelse, berøring og bevidsthed for at udforske, hvordan forskellige dele af kroppen bidrager til fysiske og følelsesmæssige oplevelser.
Overordnet set har kropsbevidsthedsinterventioner til formål at hjælpe individer med at udvikle et mere bevidst forhold til deres krop, fremme selvbevidsthed, selvmedfølelse og forbedret overordnet velvære. Disse teknikker kan bruges som selvstændige praksisser eller integreres i bredere terapeutiske tilgange, afhængigt af den enkeltes behov og mål.
Det var altså, hvad ChatGPT præsenterede. Det er velformuleret, og jeg er positivt overrasket. Ikke fordi det var disse 10 konkrete metoder, som måske nok er lidt af en rodekasse – og der kunne også sagtens have været andre med. Jeg har ikke særlige præferencer for eller stor viden om de 10 metoder, men beskrivelserne understøtter min tanke om, at der på tværs af metoderne er noget generelt i spil. På den måde mener jeg, at BAI repræsenterer et overordnet ’koncept’, som har nogle generelle kendetegn, der handler om at rette sin opmærksomhed mod kroppen og ”opstarte” en erkendelses- og læreproces. Det har jeg i et andet blogindlæg kaldt ‘Kropsbevidsthed som metode’. Det betyder så også, at der vil være mange andre praksisser og variationer, herunder flere forskellige praksisser i psykomotorisk terapi. Der kommer nok ikke en klar definition af hverken kropsbevidsthedsinterventioner eller kropsterapi, men gradvis kan vi blive klogere på deres ’indhold’, virkemidler og effekter – og i den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt at have en konceptuel forståelse frem for at se på detaljer i hver enkelt praksis – sådanne detaljer vil sandsynligvis kunne tilpasses efter de lokale forhold og til den enkelte borger.
Jeg vil lade de sidste linjer fra ChatGPT være afslutningen på blogindlægget, da jeg synes, det er en kort og velformuleret beskrivelse af BAI:
Overordnet set har kropsbevidsthedsinterventioner til formål at hjælpe individer med at udvikle et mere bevidst forhold til deres krop, fremme selvbevidsthed, selvmedfølelse og forbedret overordnet velvære. Disse teknikker kan bruges som selvstændige praksisser eller integreres i bredere terapeutiske tilgange, afhængigt af den enkeltes behov og mål.